Hos Radisson Hotel Group er det vores mål at tænke mennesker, planeten og lokalmiljøet ind i alt, hvad vi gør. Så enkelt er det. Vi er stolte over at være en ansvarlig virksomhed og håber, vores passion skinner igennem til vores gæster, fra de træder ind i et af vores hoteller. Læs videre for at få mere at vide om nogle at de måder, hvorpå vi hjælper med at gøre en forskel, og hvordan du også kan blive involveret.
Tænk mennesker
Når du opholder dig på Radisson Blu, vil vi gerne sikre os, at du får en fornemmelse af vores virksomhedskultur: Mennesker er omdrejningspunktet i alt, hvad vi gør. Vores etiske standarder kan ses hver eneste dag i måden, vi behandler alle vores interessenter på, fra gæster til det team, du møder under dit ophold hos os. Vi støtter også menneskerettigheder, forretningsetik og diversitet på vores hoteller. Få mere at vide om de initiativer, som Radisson Hotel Group har etableret for at hjælpe med at udvikle talenter og øge unge menneskers jobmuligheder.
Selvfølgelig sørger vi også for, at vores personale har mulighed for at give tilbage gennem frivilligt arbejde og ved at støtte vores initiativer under overskriften Ansvarlig virksomhed, såsom gennem velgørenhedsløb.
Tænk lokalmiljø
Gennem partnerskaber med organisationer, der arbejder i vores lokalmiljøer, hjælper vi med at levere basale menneskelige behov såsom mad og husly. Se nedenfor for at få et indblik i nogle af de måder, hvorpå vi hjælper med at gøre en forskel (og hvordan du også kan tage del i det!).
Bliv involveret ved at støtte SOS Børnebyerne
Gennem vores årlige Community Action Month hjælper vores hoteller med at forvandle deres Every Moment Matters-mindset til en positiv påvirkning ikke kun for vores gæster, men for dem, som behøver hjælp. Gennem årene har vi samarbejdet med SOS Børnebyerne, en international organisation, der opererer i 135 lande og landområder for at sikre, at børn vokser op i et trygt og omsorgsfuldt familiemiljø. I løbet af juni måned kan du, hvis du rejser med Radisson Blu, se forskellige måder, hvorpå du kan bidrage: med en donation for at benytte fitnessfaciliteter (som er gratis at benytte), ved at donere, når du snupper en kop kaffe og ved ganske enkelt at købe en hotdog ved hotellets velgørenhedsarrangement! Sørg for at spørge i receptionen, hvordan hotellet, du opholder dig på, deltager. Radisson Blu Hotel, Lusaka sponsorerer for eksempel Plant-a-Million for at skabe en planteskole for træer i SOS Børnebyen i Lusaka. Projektet omfatter også uddannelse af børnene i, hvordan man kan bruge træprodukterne på en bæredygtig og produktiv måde.
Soap for hope
Radisson Blu giver lokalsamfundet WASH (Water, Sanitation and Hygiene (vand, sanitære forhold og hygiejne)) med Soap for hope-initiativet i samarbejde med Diversey: Flere end 7 millioner børn dør hvert år af sygdomme, der kan forebygges med simpel håndvask. På hvert Radisson Blu-hotel genererer brugt sæbe typisk op til 1,7 tons sæbespild hvert år. Med Soap for Hope bliver brugte sæbestykker omarbejdet lokalt og omdannet til nye sæbestykker og doneret til lokalsamfund med begrænset adgang til hygiene og sanitære forhold.
Tænk planet
Vidste du, at vand dækker 71% af vores utrolige planet, men kun 1% af denne enorme mængde kan drikkes? Eksperter forudsiger, at mere end halvdelen af verdens befolkning i 2025 vil opleve sårbarhed i forhold til vandforsyning. Samtidig skaber turisme og hoteller et øget vandforbrug, der har en betydelig påvirkning på lokalt tilgængeligt vand til lokalsamfundene, i hvilke vi opererer. Vores Radisson Hotels fokuserer specifikt på at spare på og beskytte jordens uvurderlige vandforsyninger. Læs videre for at lære mere om, hvordan du og Radisson Blu kan hjælpe med at redde vand.
Genbrug af håndklæder
Vi samarbejder med det internationale vandhjælpeprogram Just A Drop i vores genbrugsprogram for håndklæder og hjælper dermed med at redde mere end 25.000 børn ved at give dem rent drikkevand for livet. Du genbruger badehåndklædet, Radisson Blu-hotellerne sørger for resten. For hver 500 håndklæder, der genbruges, donerer hotellet til Just a Drop på vegne af gæsten. På denne måde kan du direkte bidrage til vores planet ved ikke blot at udlede mindre CO2, men også ved at sørge for rent drikkevand til lokalsamfund, der har behov for det.
Just a Drop hjælper lokalsamfundene med at forbedre deres sundhed og ernæring samt at sørge for fødevaresikkerhed og tilskynder lokalsamfundet til at rejse sig og arbejde sig ud af fattigdommen. Kvinder og børn bliver på denne måde hjulpet direkte, idet de ikke længere behøver at gå lange distancer for at hente vand. Fonde med donationer fra Radisson Blu-hotellerne har støttet konstruktionen af en sanddam, en brønd med en lavvandet grundvandskonstruktion, et klippeområde til opsamling af vand og to skolevandtanke.
Green Housekeeping
I år har hotellerne muligheden for at deltage i konceptet Green Housekeeping, som er et bypass-husholdningsprogram, der er designet til at spare på ressourcer som vand og energi, hvilket resulterer i reduceret CO2-udledning. Så næste gang du har et ophold på Radisson Blu, kan du hjælpe ved at deltage i vores vandsparebetræbelser og vælge at springe rengøringen over (selv hvis det kun er for en enkelt dag!)
Psst! Få mere at vide om, hvordan vores hoteller hjælper med at bevare vores planet såsom ved ikke at benytte plastiksugerør eller hjælpe med at beskytte havskilpadderne på Bali!
Økologisk sengetøj
Som et yderligere skridt i retning af bæredygtighed i vores hoteltilbud bruger vores danske hoteller nu 100% økologisk sengetøj, der gør det mere behageligt og samtidigt mere bæredygtigt. Den danske servicevirksomhed inden for tekstilvask- og udlejningssektoren DFD leverer det økologiske sengetøj “BALANCE”. Sengetøjet er lavet af 100% økologisk og certificeret bomuld, der overholder følgende internationale standarder:
- GOTS – Global Organic Textile Standard (Global økologisk tekstilsstandard)
- BCI – Better Cotton Initiative (Initiativet til bedre bomuld)
- Fairtrade-mærke
Det økologiske sengetøjs design er hvidt og enkelt, hvilket sikrer et diskret, stilfuldt og elegant look. En satinvævning i høj kvalitet og med høj tæthed i tråden gør sengetøjet blødt og komfortabelt at sove i.
Overnatter du i København? Oplev dette sengetøjs komfort i et af Radisson Blu Scandinavia Hotel Copenhagens 544 værelser og suiter. Alle værelser et designet med en skandinavisk fornemmelse, der skaber en beroligende atmosfære, der er perfekt til hvile og afslapning. Der er også allergivenlige og tilgængelige værelser på forepørgsel.
Overnatter du i Aarhus? Tjek Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus, hvor du også kan opleve disse økologiske lagner! Vælg mellem 234 veludstyrede værelser og suiter med designtemaer i indretningen såsom New York Mansion, Natural Cool eller Urban.
Læs mere om Radisson Hotel Groups ansvarlige virksomhedstiltag.