Sjov på øen: en guide til Gran Canaria

Fra vandsport og mountain trekking til afslapning ved poolen eller på stranden –  smukke Gran Canaria har masser at byde på. Her er vores guide til dette spændende sted, som har noget for enhver.

Noget af det bedste at gøre på Gran Canaria er at tage på hval- og delfinture lige syd for øen. Et af afgangsstederne for disse ture er Puerto Base i Puerto Rico, mindre end 10 minutter i bil fra Radisson Blu Resort, Gran Canaria. Forskellige selskaber tilbyder ture på flere sprog for at sikre, at du får mest ud af turen og kommer hjem med masser af smukke fotos og interessant viden om havlivet.

For planteelskere og naturentusiaster er den Kanariske botaniske have (Jardín botánico Canario)  et must. Det er en af de ældste i Spanien af sin slags og bliver betragtet som en af de smukkeste haver i verden. Den blev skabt af en svensk botaniker i 1952 og er nu dedikeret til at indsamle, studere og dyrke den kanariske fauna. Haven har mere end 2.000 plantearter, og 500 af dem er hjemmehørende på øen. Haven dækker et areal på 27 hektarer.

2

En af de arter, som findes i store mængder på Gran Canaria,  er aloe vera. Takket være det unikke klima er der udviklet en særlig art af den populære plante på øen. Derfor findes der talrige, forskellige aloe vera-behandlinger . Plantens velgørende egenskaber udnyttes i creme, sæbe eller shampoo, og det er en særdeles behagelig og belønnende oplevelse at forkæle sig selv med en aloe vera-terapi under opholdet på Gran Canaria.

Hvis du er en af dem, der har mod på spænding, kan du overveje at prøve  parasailing. Takket være det varme klima og de stabile temperaturer kan denne aktivitet nydes året rundt, for eksempel på Anfi Del Mar Beach, der ligger i kun 7 minutters afstand af Radisson Blu Resort. Det er en fantastisk måde at opleve sjov og spænding på og samtidig nyde en fantastisk udsigt over Gran Canarias landskab og strande.   Det er desuden nemt at opleve andre former for vandsport, lige fra body-boarding og windsurfing til fiskeri og kite-surfing.

3

Nogle mennesker kalder Gran Canaria et "miniaturekontinent", og det er der god grund til: Ud over de tropiske strande har øen også smukke sandklitter med en virkelig ørkenagtig atmosfære. De spektakulære Maspalomas-sandklitter, der har været en del af en nationalpark siden 1994, har utallige vandreruter gennem klitterne. Et af de flotteste udsigtspunkter er der, hvor klitterne glider over i strandene og havet: et helt ekstraordinært panorama. Husk at forberede dig på høje temperaturer og den stærke sol ved at medbringe tilstrækkeligt vand samt solbeskyttelse.

4

Er du parat til at pakke taskerne og bestille din ferie? Radisson Blu Resort, Gran Canaria er en fremragende base for udforskning af denne pragtfulde ø.

Tell us what you think