Se København fra en ny vinkel med GoBike og GoBoat

People in boat

Vil du opleve København, som var du lokal? Så er der bare én ting at gøre: hop på en GoBike og bevæg dig rundt i byen som en ægte Københavner, eller lej en GoBoat og se det meste af byen fra en helt ny vinkel.

Det er både billigere, hurtigere og sundere at cykle, men det er ikke de eneste grunde til at halvdelen af byens indbyggere har cyklen som foretrukne transportmiddel; det lave CO2-udslip er også en vigtig grund, for København har som mål at være fuldstændig CO2-neutral i 2025. Som besøgende i byen kan du være med til at hjælpe med at nå det mål, og du behøver ikke tage din egen cykel med.

En nyhed indenfor miljøvenlige transportmidler er den soldrevne GoBoat, der lader dig udforske København fra byens mange kanaler. Rul længere ned på siden for idéer til hvordan du kan få set de største attraktioner ved hjælp af en lejet cykel og båd.

Du kan bo centralt hos Radisson Blu Scandinavia Hotel på Amager Boulevard og nyde den fantastiske udsigt over byen. Tæt på hotellet findes to Bycykelstationer.

København på cykel

City bikes Copenhagen

Københavns lejecykler hedder Bycykler, og kan lejes for 25 kr. i timen. Der er omkring 2.000 cykler til rådighed i byen, fordelt over godt 100 stationer. Brug kortet her for at finde den bycykelstation, der er tættest på dig, eller hold udkig efter en række hvide cykler med touch-screen på cykelstyret.

Tivoli til Rundetårn

Alle der besøger Købehavn, bør tage en tur i Tivoli. Tivoli har underholdt gæster i mere end 70 år, og det ser ud fortsætte længe endnu. Forlystelsesparken bugner af sjove forlystelser for børn og barnlige sjæle, og med de mange udbud af restauranter for enhver smag, kan man nemt bruge adskillige timer i parken.

Når du har fået nok af rutsjebaner og andre forlystelser, så sæt kurs mod den nordøstlige udgang fra Tivoli og gå mod Rådhuspladsen, hvor du finder en Bycykelstation. Indtast dine oplysninger på skærmen for at registrere dig, og indtast derefter Rundetårn som din næste destination. GPS’en vil tage dig på den bedste rute gennem byen.

Rundtårn Copenhagen

Turen til Rundetårn tager omkring 7 minutter gennem små hyggelige gader i Indre By. Når du ankommer til Rundetårn vil du forstå, hvorfor det hedder sådan. Ældre bygninger har sjældent elevator, heller ikke Rundetårn, men hvis du er villig til at bestige den 209 meter lange rampe, der slanger sig op gennem tårnet, vil du til gengæld blive mødt af en fantastisk udsigt over hele København. Husk både at låse cyklen via touch-skærmen på cyklen og den fysiske lås for at være sikker på, at cyklen stadig står, hvor du stillede den når du kommer ned igen.

Rundetårn til Rosenborg Slot

Rosenborg Slot

© Andrey Shcherbukhin / Shutterstock.com

Næste tur går fra Rundetårn til Rosenborg Slot. En tur der tager ca. 6 minutter. Rosenborg Slot blev i sin tid bygget til Christian den 4. tidligt i 1700-tallet, og repræsenterer 400 års kongelig pragt. Rejs tilbage i tiden med en rundtur gennem slottets mange rum, der er fyldt med udsøgte figurer i guld og sølv, malerier, portrætter og kongelige juveler.

Rosenborg Slot til Den Lille Havfrue

Little Mermaid Copenhagen

© Curioso / Shutterstock.com

Vend næsen nordpå når du forlader Rosenborg Slot og cykl op til Langelinie, hvor du finder Den Lille Havfrue, der sidder på en sten i vandkanten og venter på sin prins. Der har hun siddet i 100 år, og hun er langt fra den Disney-ficerede version vi er vant til at se. Hun var en gave skænket til København af bryggeren Carl Jacobsen, efter han forelskede sig i Den Lille Havfrue på det Kongelige Teater.

Den Lille Havfrue til Kastellet og Amalienborg Slot

Bikes in Copenhagen

Næste stop på ruten er Amalienborg Slot. Den bedste vej fra Den Lille Havfrue til Amalienborg finder du ved at køre ca. 250 m. tilbage og finde indgangen til Kastellet. Kastellet er en grøn oase midt i byen, og er meget populær, især blandt løbere. Bygningerne på Kastellet bliver stadig brugt af militæret. Ved at køre gennem Kastellet kan du nå Amaliegade og Amalienborg indenfor få minutter. Amalienborg består af 4 store, identiske bygninger, der danner rammen om Amalienborg Slotsplads. Det er her, den danske kongefamilie bor, og hvis du tager en rundtur inden for murerne, kan du se nogle af de rum de færdes i til daglig. Hvis du sørger for at være på slotspladsen kl. 12 middag, kan du også opleve det traditionsrige vagtskifte.

Amalienborg Slot til Nyhavn

Nyhavn Copenhagen

For at nå Nyhavn skal du cykle 2 minutter mod syd på Toldbodgade. Nyhavn er det perfekte sted at nyde en kølig øl med de lokale på kajen. Hele vejen langs kajen finder du mange gode restauranter, og hele stedet emmer af en afslappet atmosfære, der gør det til det perfekte sted at afslutte dagen.

København til søs

Boats in Copenhagen

En GoBoat er en soldrevet båd, der kan lejes på timebasis fra deres lille base ved Islands Brygge. Bådene er nemme at manøvrere, og kan kun sejle med en tophastighed på 5-6 km/t, som både gør det sikkert og muligt også at opleve byen mens man sejler. Midt i båden er et lille bord, så husk at tage en madkurv med.

Medarbejderne hos GoBoat vil give dig instruktioner og tips til de bedste ruter alt efter, hvad du ønsker at opleve. Her er vores forslag til, hvad du bør se fra vandet. Og husk nu at smile og vinke når du passerer andre både!

Christiansborg

Couple in boat

Sæt kurs mod kanalen der går rundt om den lille ø Slotsholmen. Denne rute vil føre dig gennem en hyggelig lille kanal fyldt med husbåde. Herfra kan du se Christiansborg, der huser alt fra Folketingsmedlemmer, embedsmænd, statsministeren, pressefolk og mange andre.

Copenhagen Street Food

Copenhagen Street Food

© Benny Thaibert / Shutterstock.com

Når du har været en tur rundt om Slotsholmen, sættes kursen mod nord og Papirøen. Her finder du et udsøgt street food marked med alt hvad maven begærer. Det indendørs marked har madboder med lækkerier fra det tyrkiske, japanske, brasilianske, indiske og koreanske køkken, plus et væld af vegetariske og økologiske specialiteter. Og har vi nævnt Cheesecake-boden?

Christiania

Kids in boat in Christiania

Med fuld mave skal vi videre til næste stop, Christiania, der nok mest er kendt for indbyggernes alternative livsstil. Christiania blev skabt i 1971 da nogle hippier indtog de gamle militærbygninger, og skabte deres eget samfund, der stadig eksisterer den dag i dag. Et besøg her vil vise et levende og farverigt sted med små gør-det-selv huse, gallerier, street art og spisesteder

Christianshavn

Sejl gennem Christianshavns kanaler tilbage til GoBoat. Mange mener at netop Christianshavn er den mest charmerende del af København, hvorfor det også er et meget eftertragtet sted at bo. Christianshavn er også hvor du finder en af verdens bedste restauranter, Noma. Læs også vores post om det Nordiske Køkken for inspiration til byens kulinariske scene.

Før du booker en GoBoat, kan det anbefales at tjekke hvad Beats & Bølger har på programmet, så du også kan få en musikalsk oplevelse fra båden.

Vi håber at du vil opleve København fra et nyt perspektiv, hvad end din transportform er drevet af rugbrødsmotor eller solenergi. En ting er sikkert - du vil gøre miljøet en stor tjeneste. Nyd turen!

Lagre

Lagre

Lagre

Tell us what you think