Sådan gør du dine møder grønne og ansvarlige

Business man going for a meeting in the forest Radisson Blu

Mange mødeplanlæggere ønsker at gennemføre deres møder og events på en bæredygtig måde. Ikke kun for at signalere miljømæssig ansvarlighed, men også fordi det reelt skal afspejle virksomhedens værdier og image.Vi har spurgt en af den internationale mødebranches absolutte eksperter, Guy Bigwood fra MCI Group, om hans råd til, hvad man selv kan gøre for at sikre bæredygtighed i sine aktiviteter.

Involvér deltagerne

- Når folk mødes, sker der magiske ting. Det gælder også i forhold til bestræbelserne på at gøre møder og events bæredygtige: Involvér deltagerne. Der er kæmpe forskel på blot at tale om klima- og miljømæssig ansvarlighed og at engagere deltagerne i det. Først når du involverer deltagerne, virker det!, siger en af branchens mest anerkendte eksperter på området, Guy Bigwood.

- Hvis man arbejder på at opbygge et bæredygtigt brand for sin virksomhed eller organisation, nytter det ikke noget at planlægge møder og events uden at overveje, hvordan man minimerer de negative miljømæssige konsekvenser bedst muligt. Og uden at det går ud over det faglige og økonomiske udbytte.

Seks hovedelementer

- Start med at forestille dig deltagernes oplevelse af arrangementet. Gennemgå så alle de kontaktpunkter, hvor du kan gøre dine bæredygtigheds-elementer nærværende, synlige og håndgribelige. Guy Bigwood anbefaler, at man opdeler sit arrangement i seks hovedelementer og tænker over mulige tiltag inden for hvert enkelt af disse. Her er nogle eksempler:

1 – Destinationen

Vælg et land og en by, der er kendt for at have en ambitiøs lovgivning på det klimamæssige, miljømæssige, sundhedsmæssige og sociale område.

I 2014 var København Europas miljøhovedstad, European Green Capital. Og København er i sandhed en grøn by omgivet af vand, parker og klimabevidste borgere. Byens ambitiøse grønne profil har et klart mål. København satser på at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

View of streets near Radisson Blu Scandinavia at night in Copenhagen2 – Transporten

Sørg for, at deltagerne får den sammenlagt kortest mulige flyrejse. Og at de på stedet let kan gå, cykle eller anvende offentlig transport mellem eventens forskellige aktiviteter.

3 – Hotellet

Vælg et miljøcertificeret hotel eller mødecenter.  Vær sikker på, at stedet informerer gæsterne om, hvilke væsentlige kriterier de lever op til for at opnå certificeringen.

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus arbejder holistisk med bæredygtighed. Det betyder bl.a., at hotellet er miljøcertificeret med Green Key. Og at der, for at reducere brug af papir, bruges avanceret teknologi i mødelokalerne og på hotelværelserne. Man kan få en water-light Super Breakfast, hvor de udvalgte råvarer ikke bruger nær så meget vand som den almindelige morgenmad. Og Brain Food-konceptet, som holder mødedeltagerne friske og veloplagte, er en fast del af alle mødepakker.

Fresh tap water and flowers in meeting room at Radisson Blu Scandinavia Copenhagen4 – Cateringen

Anvend lokalt producerede råvarer i videst muligt omfang. Gør maden sundere med brug af mindre sukker og kød, og øg indholdet af energigivende ingredienser. Lad køkkenchefen komme på scenen og fortælle deltagerne om sine tanker om bæredygtighed og velbefindende.

Chefs using local vegetables for brain food Radisson Blu5 – Produktionen

Få dine leverandørers garanti for, at alle materialer til scene, udstillingsstande mv. er bæredygtige (glem PVC!) og kan genbruges.

6 – Kommunikationen

Erstat papirdyngerne med et elektronisk baseret program, deltagerliste, løbende ændringer, påmindelser mv. til deltagernes tablets og smartphones.

Kender du Radisson Blu's møde-app: One Touch? Her kan du håndtere dine oplysninger om dit møde, sætte eller ændre dagsordener, uploade information til talerne og holde deltagerne informerede om ændringer.

App for meetings and events Radisson Blu- Og ikke mindst. Fortæl om alle de ting, du har gjort for at gøre eventen grøn og bæredygtig. Sæt om muligt tal på, og lad det inspirere deltagerne til at diskutere det. Og komme med forslag til endnu flere tiltag næste gang, siger Guy Bigwood.

Guy Bigwood er Group Sustainability Director i MCI, verdens største kæde af møde-, kongres- og eventbureauer. Han er tidligere formand for Green Meeting Industry Council (GMIC) og var medvirkende til udviklingen af ISO-standarden for bæredygtige møder og events.

Tell us what you think