Rejseguide: De 5 mest magiske julemarkeder i verden

Julen venter lige om hjørnet, og findes der nogen bedre måde at komme i den rette stemning på end ved at opleve den magiske atmosfære på et julemarked med en dejlig kop varm, krydret vin i dine hænder? Her er vores håndplukkede udvalg af de mest fortryllende julemarkeder i hele verden. Glædelig jul!

1. Dresden: Tysklands ældste julemarked

2

Dresden, også kendt som “Firenze ved Elben”, kan prale af det ældste julemarked i hele Tyskland, det såkaldte Striezelmarked, der går helt tilbage til 1434. Det er beliggende i hjertet af byens smukke gamle bydel på Altmarkt-pladsen og er omgivet af julemarkeder med forskellige temaer, der strækker sig helt op til hovedbanegården og Albertplatz. Et af højdepunkterne er verdens højeste julepyramide og verdens største nøddeknækker. Når du nu er i byen, må du ikke glemme at smage på den lokale julestollen, en traditionel frugtkage med hakket kandiseret og tørret frugt, nødder og krydderier og overdrysset med flormelis. Du kan desuden allerede få overstået nogle af dine juleindkøb: Udforsk traditionelt håndværk som Plauen-kniplinger og Freiberg-tin. Hvis du holder af autentisk, håndlavet kunsthåndværk, er dette en virkelig skattekiste.

2. Paris: isskulpturer og masser af shopping

3

Paris’ vigtigste julemarked ligger et absolut indtagende sted: den ikoniske Champs Élysées. Et sandt paradis for shoppingfans! Her kan du ikke blot vandre forbi juleboderne, men også tjekke de mange pariser-butikker. Et andet højdepunkt er de spektakulære isskulpturer, der er skabt af kunstnere fra hele verden: 40 forgængelige og unikke værker, der er opstillet i en særlig pavillon specielt indrettet til at holde en konstant temperatur på -6 °C, forestiller dyr, Frihedsgudinden og meget andet. Og det ville ikke være Paris uden et stænk af glamour: Hvert år tændes det funklende lys af en VIP-berømthed. I år er det den Oscarbelønnede skuespiller Jean Dujardin.

3. Budapest: den autentiske oplevelse

4

Hvis du holder af det rustikke og autentiske, er dette lige noget for dig. Budapest er ikke blot kendt for sine mange spaer og varme bade men også for sit særligt betagende julemarked. Det er beliggende i den gamle bydel på den storslåede Vörösmarty-plads og prøver at bevare autentisk, ungarsk folkekunst ved at have traditionel kunsthåndværk af høj kvalitet lige fra glaspustning og strikning til træsnitning, pottemageri, lysstøbning og meget mere. Her kan du få fat i folkemusikinstrumenter, dekorative kurve, keramik og meget andet. Og så er det også en autentisk madoplevelse: Prøv den frisklavede punch lige fra bowlen, nip til ungarske kager som f.eks. den skorstensformede “Kurtos kalacs”, eller smag regionale delikatesser som f.eks. gullasch med svesker og fårekødssandwich med creme af ristet paprika. Desuden er der koncerter og en legeplads til de små.

4. Moskva: luksusskøjteløb

5

Elsker du den særlige kombination af sprød vinterkulde og en magisk julestemning? Så er Moskva lige destinationen for dig. Hvert år forvandles den til et julesnelandskab med festligt pyntede grantræer og lysinstallationer, skabt af internationale kunstnere. I Kremlin kan du f.eks. beundre det 30 meter høje ægte juletræ. Moskva er spækket med juleaktiviteter: Den russiske hovedstad har ikke mindre end 45 skøjtebaner fordelt på 30 parker. Det er i alt 107.000 kvadratmeter is at skøjte på.

172444-BRUZT-WebBanner-Rdblu-Blog-Christmasmarket-1024x300-DK

Du kan endda løbe på skøjter på den ikoniske Røde Plads! Den største skøjtebane, der er 18.000 kvadratmeter stor, ligger i Gorky Park, og det tager omkring 15 minutter at skøjte den hele vejen rundt. Et andet højdepunkt er de oplyste skiløjper og isrutsjebaner. Julemarkedet i Moskva er ret internationalt: Her kan du finde boder, der er dedikeret til forskellige egne af verden, hvilket giver gæsterne mulighed for at smage et udvalg af traditionel julemad fra hele verden, lige fra belgiske vafler til tyske pølser.

5. Wien: et eventyr for hele familien

6

Wien elsker simpelthen julen: I vintertiden forvandles alle dens yndigste pladser til magiske julemarkeder, og duften af julebag og varm punch løfter stemningen overalt. Den vidunderlige barokarkitektur fuldender denne eventyrstemning. En høj buegang, oplyst af stearinlys, byder gæsterne velkommen ved indgangen til Rådhuspladsen, som rummer ikke færre end 150 boder, der byder på gaver, juletræsdekorationer, kunsthåndværk og kulinariske oplevelser med et stærkt regionalt anstrøg, lige fra kartoffelpandekager og honningkage til ristede kastanjer. I år vil selv den legendariske Ringstraße-boulevard funkle med julelys, og for allerførste gang er der også en skøjtebane og en curlingbane. Hvis du kommer med dine børn, bør du gå over til Volkshalle ved Rådhuset, hvor børnene kan dekorere honningkager, lave ting og skrive ønskesedler. Børnene vil også elske den “Fortryllende Rådhuspark”, hvor de kan ride på pony, køre i karrusel og meget mere.

Tell us what you think


3 × six =