Design: Arne Jacobsens ikoniske 606 bliver pink

Her i oktober drejer alting sig om pink på Radisson Blu: Hvert eneste Radisson Blu-hotel vil give et businessclass-værelse en pink overhaling i forbindelse med vores kampagne for opmærksomhed på brystkræft, “Love Blu Be Pink”.

Radisson Blu Royal Hotel i København kommer nu med en helt særlig overraskelse til lejligheden, som især elskere af design vil sætte pris på:

Gennem hele oktober vil det ikoniske værelse 606, der er designet af den legendariske Arne Jacobsen,  og som normalt kun er åbent i forbindelse med guidede omvisninger, igen åbne sine døre for gæster i en begrænset periode En enestående mulighed for at tilbringe natten i den historiske suite og virkelig opleve denne storslåede designskat – med et islæt af pink.

Den kendte danske designer, der var en del af den moderne bevægelse, slog hovedsageligt sit navn fast med sit møbeldesign, som f.eks. den ikoniske stol Ægget. Med SAS Royal Hotel, nu Radisson Blu Royal, fik Jacobsen mulighed for at designe, hvad der er siden er blevet betegnet som “verdens første designerhotel”. Det blev opført fra 1956 til 1960, og han designede alt, lige fra bygningen og dens møbler og udstyr til de askebægre, der blev solgt i souvenirbutikken og lufthavnsbusserne.

“Vi er meget stolte af værelse 606 – det er en sand designskat og en vigtig del af vores designarv. Som en del af kampagnen “Love Blu – Be Pink” har vi besluttet at genåbne hotelværelset og invitere vores gæster til at nyde dette designikon og på samme tid støtte den vigtige kamp mod brystkræft”, siger Helene Hallre, hoteldirektør for Radisson Blu Royal Hotel.

Lad os tage dig med på en visuel tur med et anstrøg af pink gennem det berømte hotelværelse, og hvis du gerne selv vil opleve det, kan du reservere det her:

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Pink 606 er tilgængeligt indtil 31. oktober 2016. Når kampagnen er afsluttet, vil designikonet vende tilbage til sine originale farver.

Tell us what you think


− 4 = three