Derfor skal du rejse til Lissabon, i fotos

Lisbon alley by CEE Explorer

Lissabon er en by, der vækker mange rejsendes nysgerrighed, men som er stærkt undervurderet som en by i Europa, der bare skal ses. Med sin beliggenhed ved vandet og højdedragene, den rige kulturarv, det lækre køkken og betagende fotomuligheder, må Lissabon ikke undervurderes. Se de vigtigste grunde til at tilføje den til din rejse-bucketlist nedenfor. Vi har desuden inkluderet nogle fantastiske fotos taget af byfotografen CEE Explorer for at hjælpe med at male et billede af denne smukke by!

Betagende himmelhøje udsigter

Lissabon byder på mange muligheder for panoramaudsigter, nogle af dem fra ret uventede udsigtspunkter. Så grib dit kamera, og tag hen til stederne nævnt nedenfor.

Tagudsigt fra Elevador de Santa Justa

Elevador de Santa Justa er en elevator i bydelen Santa Justa. Den ligger for enden af Rua de Santa Justa og forbinder de lavtliggende gader i Baixa med den højere beliggende Carmo Plads. Ligesom de klassiske sporvogne (se mere nedenfor) er denne elevator ikke kun et bekvemt transportmiddel mellem det øvre og nedre Lissabon , men er desuden blevet en populær turistattraktion i sig selv. Udsigtsplatformen på toppen byder på en storslået udsigt over Baixa-området.

Santa Justia elevator view by CEE Explorer

Flere end 30 miradouros

Hvad er en miradouro, spørger du om? Det er et udsigtspunkt, et udvalgt sted på toppen af Lissabons højdedrag. Nyd udsigten fra et (eller endnu bedre, flere) af de mere end 30 udsigtsterrasser, der er spredt ud over Lissabons bakker. Byen er desuden fuld af barer og restauranter, der byder på majestætiske udsigter og kombinerer således service og sceneri. Fotoet herunder er taget af CEE Explorer fra toppen af Radisson Blu Hotel Lisbon!

Tip: Vælg din foretrukne miradouro, snup noget lokal portugisisk mad, og tag til udsigtspunktet lige før solnedgang!

Radisson Blu Hotel Lisbon sunset by CEE Explorer

Rig musikalsk arv

Fado er en musikgenre, der er en nøglekomponent i Lissabons kulturelle identitet. Fado er traditionelt karakteriseret af sorgfulde toner og lyrik, ofte om havet og den portugisiske dagligdag. Og den forbindes ofte med pubber, cafeer og restauranter. Hvilket betyder, at besøgende kan opleve denne kunstform og blande sig med de lokale! I dag er der dusinvis af fado-steder spredt i alle Lissabons brostensbelagte gader. Det bedste sted at opleve det i? Alfama-kvarteret.

Fado music in Lisbon by CEE Explorer

Livlige kvarterer

Det farverige Alfama-kvarter er virkelig et "must" med hensyn til at få en autentisk og lokal føling med byen. Med sine mangefarvede huse og facader og snævre stræder er dette kvarter Lissabons hjerte. Det er byens ældste kvarter, så der er masser af skjulte perler at opdage på en slentretur en eftermiddag.

Men en af de bedste måder at komme rundt i Lissabon på er sporvognen. Tag den ikoniske gule sporvogn 28, et symbol for byen. "Remodelado"-sporvognene stammer fra 1930'erne. I enhver anden by var de sikkert havnet på et museum, men i Lissabon er de en integreret del af den offentlige transport. Disse historiske sporvogne er stadig i brug, da ruten er uegnet til moderne sporvogne på grund af de skarpe hjørner og stejle stigninger. Det er unødvendigt at sige, at du ikke får denne oplevelse noget andetsteds!

Pst! Hvis du er interesseret i rejsefotografi, er den lyserøde gade et af byens bedste steder til Instagram.

Tram in Lisbon by CEE Explorer

Romantiske slotte

Pena-slottet er et majestætisk slot i Sintra-bjergene over byen Sintra. På en klar dag kan denne seværdighed på UNESCO's kulturarvsliste nemt ses fra Lissabon. Men vi anbefaler at se slottet og dets frodige grønne haver tæt på på en dagsudflugt fra Lissabon. Sintra kan nemt nås med tog. Med sin beliggenhed på det næsthøjeste punkt i Serra da Sintra, er det en hård gåtur op ad bakke fra Sintras historiske centrum. Så tag turistbussen 434, som forbinder togstationen, byen Sintra og Pena-slottet på en rundtur.

Pena Palace Lisbon by CEE Explorer

Unikke arkitekturvidundere

Selvom Lissabon er mest kendt for sin gammeldags charme, er nogle af de mest moderne arkitekturværker overraskende imponerende. Vi har medtaget nogle få højdepunkter til glæde for jer, der elsker arkitektur.

Smukke broer

Med sine 16 km er Vasco da Gama-broen den længste bro i Europa, og den krydser floden Tagus og forbinder således landet fra nord til syd. 25 de Abril-broen var den første bro, der blev bygget til dette formål. Begge broer byder på interessante synsvinkler på byen. Gå f.eks. ikke glip af Kristus-monumentet, som også kan ses på en spadseretur langs Tagus-flodens promenade.

Vasco da Gama Bridge in Lisbon by CEE Explorer

MAAT-museet

Museet for kunst, arkitektur og teknologi er i sandhed et "must" for alle, der holder af kunst og/eller arkitektur. Museet præsenterer nationale og internationale udstillinger af moderne kunstnere, arkitekter og tænkere, men hvis du ikke har tid til et rigtigt besøg, er bygningens struktur i sig selv et inspirerende syn.

MAAT Museum Lisbon by CEE Explorer

Oplev den maleriske, portugisiske hovedstad med Radisson Blu Hotel Lisbon, og del dine rejsefotos på Instagram med #RadissonBlu!

Og hvis du vil se flere smukke rejsefotos af CEE Explorer, så besøg vores guide til  Chicago og Shanghai

Tell us what you think