De smukkeste julemarkeder i Tyskland

Striezelmarkt Dresden

Julemarkeder lokker os udenfor hvert år, selv når det er iskoldt i vejret. Farvestrålende lys oplyser den gamle by, festligt dekorerede boder er dækket af det første lag sne, og duften af glögg, krydderier og alle slags lækkerier fylder luften. Næsten alle tyske byer og landsbyer har deres eget julemarked, og hvert eneste af dem er unikt.  Hvad enten du er på udkig efter noget traditionelt, middelalderligt eller endda eksotisk – så er der noget for enhver. Se nedenfor, hvor du finder de bedste julemarkeder i Tyskland, så du kan planlægge din julerejse!

Middelalderligt: Julemarkedet i Erfurt

Erfurt, hovedstaden i Thüringen, daterer sig mere end 1.270 år tilbage i tid, og dens lange historie afspejles i den smukt bevarede gamle bydel. Det berømte og storslåede par, Maria-domkirken og Skt. Severikirken, er den perfekte kulisse for Erfurts julemarked. Hvert år kommer tusinder af besøgende i alle aldre for at udforske de mange attraktioner med 200 træboder på og omkring domkirkepladsen, pladserne Fischmarkt og Willy-Brandt-Platz samt langs Anger og Schlösserbrücke. Gå ikke glip af de lokale favoritter som Thüringen-bratwurst og Erfurt-schittchen. Håndlavede produkter fra Thüringen omfatter juledekorationer, traditionelle blåfarvede stoffer og en lang række keramik, og der sælges ligeledes håndværk fra Erzgebirge.

Bo midt mellem historiske kirker og hyggelige middelalderhuse på Radisson Blu Hotel i Erfurts centrum, lige midt i den charmerende gamle bydel, så du kan nyde et af Tysklands fineste julemarkeder i gåafstand.

Erfurt Weihnachtsmarkt night view

© xommandedit / Flickr

Traditionelt: Striezelmarkt i Dresden

Striezelmarkt i Dresden er et af Tysklands ældste julemarkeder. Markedet var oprindeligt handelspladsen for de berømte Dresden-julebrød, også kaldet "Striezel", som man selvfølgelig stadig kan købe der. Markedet er kendt for sin skønhed: Pladsens centrum kan prale af Erzgebirg-julepyramiden, som er omgivet af snemænd, nøddeknækkere og saksiske "Pflaumentoffel" (spiselige pyntefigurer lavet af svesker). Der er en spændende eventyrverden for børn, som holder de små beskæftigede, mens de voksne leder efter kunstneriske gaver i de talrige boder med kunsthåndværk. Striezelmarkt er et af de mest berømte og populære julemarkeder i Tyskland.

Reserver et uforglemmeligt ophold på det hyggelige Radisson Blu  Park Hotel & Conference Centre, Dresden Radebeul.

Dresden christmas market view

Gammelt: Julemarkedet i Leipzig

Blot en time vest for Dresden er Leipzigs julemarked ikke blot et af de ældste, men også et af de største julemarkeder i Tyskland. Mere end 300 handlende indretter boder på Marktplatz og i de nærliggende gader og forvandler byens centrum med lys og stedsegrønne guirlander. Besøgende finder en blanding af traditionelt tysk kunsthåndværk og mad på Naschmarkt-pladsen, mens Augustusplatz er stedet for finske produkter, schweizisk ost og udsmykning fra Sydtyrol, hvilket giver julemarkedet et internationalt præg.  Små besøgende vil givet nyde at udforske eventyrskoven eller at møde julemanden, og den musikalske underholding på scenen er ligeledes varieret.

Med sin beliggenhed i byens centrum tilbyder Radisson Blu Hotel, Leipzig nem adgang til dette "gammeldags julemarked", hvor du kan nyde byens charme og nostalgi.

Leipzig Weihnachtsmarkt

© Daniel Koehler

Magisk: Julemarkedet i Köln

Hvert år drages millioner af turister til Kölns berømteste julemarked ved foden af byens mest fremtrædende monument, den gotiske domkirke. På denne tid af året afspejler Kölns centrum højtidens magi. Højtiden markeres af et enormt juletræ, der er dekoreret med lys, røde bånd og andet pynt, og luften emmer af nostalgiske dufte af krydderier og søde sager. Husk at nippe til et glas glühwein, mens du kigger på markedets 160 boder, og et band spiller julemelodier.

 Radisson Blu Hotel, Cologne ligger i nærheden af byens historiske centrum og byder på nem adgang til den smukke domkirke, når du besøger julemarkedet.

Christmas market Cologne

© koelnerweihnachtsmarkt.com

Trendy: Julemarkederne i Berlin

Selv i juletiden lever Berlin op til sit navn som en trendy by: "Designer-julemarkeder" som f.eks. "Weihnachtsrodeo" i Berlins centrum tiltrækker de unge og kreative, især til det tidligere stormagasin Jandorf. Hvis man stadig kæmper for at få gode ideer til gaver, kan man være sikker på at finde en elegant gave i en af de hundreder af kunst-, mode- eller designerboder.  Det er unødvendigt at nævne, at glögg og ristede mandler er en stamvare selv på et "designmarked".  Juledekorationer og et moderne, men alligevel højtidsstemt, udvalg af musik sikrer en i sandhed fornøjelig julestemning. Og hvis du stadig ønsker at opleve noget traditionelt, så tag omkring julemarkedet på Gendarmenmarkt, der ligger på en af Berlins mest historiske pladser i Mitte-kvarteret.

Reserver dit ophold i god tid for at opleve det ikoniske Radisson Blu Hotel, Berlin, der tilbyder den mest fantastiske udsigt over byen.

Berlin Christmas market Deutscher Dom and konzerthaus

Nostalgisk: Julemarkedet i Hamborg

Hamborg julemarked, der ligger i byens centrum ved siden af rådhuset, har masser at byde på. Du finder håndlavede juledekorationer, de berømte Lebkuchen-honningkager kendt som "Printen" samt utallige parader og mindre begivenheder. Julemarkedet i Hamborg Bergedorf er også et besøg værd. Det middelalderlige julemarked i Hamborg bringer dig tilbage i tid, hvor du kan opleve riddere, jonglører og historiefortællere. Og som en del af dit besøg i Hamborg kan du varme dig ved bålet foran det eventyrlige slot Bergedorf. Lad dig inspirere af middelalderlige musikere, og nyd de typiske specialiteter som varm mjød. Og hvorfor ikke prøve at lave et bælte eller en pung i en af de smukt dekorerede boder med hjælp fra en middelalderlig håndværker? I Hamborg får du endda chancen for at møde den sidste levende drage: 'Fangdorn' er hele ti meter lang og bevæger sig frit omkring ved slottet. Men pas på – ved mørkets frembrud spyr han ild!

Radisson Blu Hotel Hamburg byder på elegant indkvartering og ligger blot en kort tur med U-Bahn fra alle festlighederne.

Hamburg at Christmas

Så der er ingen undskyldning for at tilbringe den kolde årstid hjemme på sofaen. De smukkeste julemarkeder i Tyskland venter på at blive udforsket med Radisson Blu!

Tell us what you think