Baseball og blues: Chicago på alle årstider

Uanset hvornår dine rejser blæser dig til "The Windy City", vil du finde Chicago fuld af aktivitet året rundt. Foråret starter med baseballfeberen og byder på ture til Lincoln Park i fuld flor. Sommeren bringer Lake Michigan i fokus med strande, sejlsport og fyrværkeri. Det er desuden tiden til at nyde mange af Chicagos bedste festivaler. Om efteråret og vinteren trækker de lokale sig indendørs for at dvæle i førsteklasses museer eller hyggelige aftensteder, eller de flokkes på de udendørs skøjtebaner rundt i byen. Hvad enten du hjælper med at bryde "Billy Goats forbandelse" på Wrigley Field, løber på skøjter i Millenium Park eller nyder verdens største, gratis bluesfestival, vil du opdage, at Chicago har noget at tilbyde på alle årstider.

 

Forår

Et forårsbesøg i Chicago er ikke komplet uden en baseballkamp. Den ikoniske Wrigley Field med sin efeubevoksede væg og det berømte hold, der er ramt af en forbandelse, er et nationalt klenodie. At synge "Take Me Out to the Ballgame" sammen med de ihærdige Cubs-fans er en af de helt store sportsoplevelser. Kan du ikke få nok af Amerikas yndlingssport? Tag til U.S. Cellular Field i byens sydlige del for at heppe på White Sox, Chicagos andet MLB-hold.

Måske er der ikke noget andet sted, hvor forårets fortryllelse udfolder sig mere end i Lurie Garden, der ligger i Millennium Park nær Jay Pritzker Pavillonen. Pavillonen er vært for en række koncerter og forestillinger, og den er et malerisk sted at holde en forårspicnic. Lincoln Park, der er hjemsted for den elskede Lincoln Park Zoo, er ligeledes et fremragende, familievenligt sted at tilbringe eftermiddagen. Og som en ekstra bonus er der gratis adgang både til parken og den zoologiske have.

Hvis du gerne vil bevæge dig, kan du leje en cykel fra cykelstationen på Radisson Blu Aqua Hotel, Chicago og cykle i brisen langs Lake Michigans kyst. Når du er blevet sulten, kan du vende tilbage til en middag under åben himmel i den elegante og moderne restaurantFilini,  hvor køkkenchefen, Rick Starr, serverer autentiske italienske retter.

 

Sommer

chicago, lake michigan, USA, panorama, summer, city

© iStock.com/rajkobrkic

Om sommeren er Chicago fuld af blomstrende parker, fyrværkerioplyste strande og livlige festivaler i næsten alle kvarterer. I juni bør kulturelskere tjekke Chicago Blues Festival – verdens største gratis bluesfestival – og Remix Chicago, en eklektisk begivenhed, hvor gaderne bliver levende med genbrugskunst, forhandlere af specialøl og bands, fulde af energi.

Den travle strækning rundt om Navy Pier er et hotspot om sommeren. Mød Shakespeare på Chicago Shakespeare Theater, se fyrværkeri på onsdage og lørdage, eller tag et cruise, der glider forbi noget af Chicagos blændende arkitektur. Oplev en uforglemmelig udsigt over byens skyline, i fugleperspektiv, på en tur i det 60 meter høje Centennial Wheel på Navy Pier.

 

Efterår

This is a photo of Chicago in autumn.

© iStock.com/mpaskvan

Med friske briser og en varm palet i rustrød og mælkebøttefarve svøber efteråret sig om Chicago som en yndlingsuldsweater. Her er Chicago allermest reflekterende, et miljø, der passer til lanceringen af tusind uafhængige romantiske film. Og ligesom mange romancer er et museum et godt sted at begynde.

Familier vil nyde den berømte Museum Campus, som omfatter Shedd Aquarium, verdens største indendørs akvarium, og Adler Planetarium, hvor du kan deltage i jagten på den mystiske Planet 9. Hvis en tur mellem stjernerne ikke er nok, byder efteråret også på den perfekte chance for at udforske nattelivet langs den kendte Magnificent Mile. I september og oktober kan du nyde det smukke vejr, mens du smager på cocktails i byens smarte lounger på tagene; senere på året kan du slippe væk fra kulden i en hyggelig irsk pub eller en afslappet sportsbar.

 

Vinter

People having fun ice skating at ice rink in downtown Chicago. Beautiful snowstorm night and South Michigan Avenue lights.

© iStock.com/UWMadison

Vinteren i Chicago er oplivende. Blot fem minutters gang fra Radisson Blu Aqua Hotel finder du to fremragende skøjtebaner: Maggie Daley Park Skating Ribbon, som snor sig 400 meter gennem parkens bakkede landskab, og den højtelskede bane i Millennium Park, som ligger i skyggen af Chicagos berømte skyline. I en tidlig vinteraftens bløde lys er banen et af de mest indbydende steder i "The Windy City".

Efter en dag på skøjterne kan du varme dig op med en berømt deep-dish pizza i Chicago-stil hos Giordano’s. Eller tag til Radisson Blu, og drik Modern Tea ved siden af den 15 meter lange pejs efterfulgt af en dukkert i hotellets boblebad. Slut aftenen med cocktails og sen nattejazz i den historiske Green Mill, der engang var Al Capones yndlingssted.

Top image © iStock.com/Michael Heimlich

Tell us what you think