8 grunde til at naturelskere bør besøge Nord-Norge

oplevelser i nord-norge

Planlæg en tur til Bodø i Nord-Norge denne sommer og nyd en aktiv ferie fuld af uforglemmelige naturoplevelser.

Bodø, der ligger i det nordlige Norge, besidder den mest fantastiske natur, og er samtidig den perfekte destination, for dig der ønsker en aktiv ferie. Vælg aktiviteter der passer til dine ønsker, hvad end det er en stille fisketur eller et adrenalinsus fra bjergbestigning af de stejle norske klippesider. Området er utroligt rigt på dyreliv, bjergtinder og dramatiske landskaber, alt sammen oplyst af den storslåede midsommersol.

 1. En fiskers paradis

Bodø er et paradis for enhver der elsker at fiske. Du kan vandre på tværs af den vilde natur til du møder en af de mange små søer, eller tage ud på det dybe vand og fisk efter torsk. Alternativt kan du tage til en af de mange floder for nogle af landets bedste laks, eller udfordre dig selv med fiskeri i verdens mest magtfulde vortex, som ligger lidt uden for byen. For mere information om tilladelser og de ​​bedste fiskepladser, besøg Bodø Tourist Information.

 

2. Mærk naturens kræfter

Sejlads på floderne i Bodø

En af Bodøs mest besøgte attraktioner er Saltstraumen. Her kan du se verdens stærkeste tidevands strøm, eller maelstrom, helt tæt på med Stella Polaris. På den guidede tur vil du kunne mærke suset, når du ombord på en gummibåd suser over vandet helt tæt på strømmen. Mens adrenalinen pumper må du samtidig huske at nyde omgivelserne i fjorden, der er uden sammenligning. Er du heldig får du måske lov at opleve de majestætiske havørne på helt tæt hold.

 

3. Dyk under Saltstraumen

Dyk under Saltstraumen i Bodø

Du kan ikke kun opleve den brusende strøm over vandet, ved at dykke under vandoverfladen vil du få en helt anden oplevelse af Saltstraumen. Her er en hel verden af liv, fra alsidige fiskearter til farverige søanemoner. Saltstraumen DykkeCamp tilbyder både dykker- og snorkelture til dette paradis under vandet. De udbyder også PADI kurser, så du kan tage dit dykkercertifikat her.

 

4. Sæt kursen mod bjergene

Både kysten og klimaet har formet områdets tæppebelagte bjerglandskab. Vandreture er en populær fritidsaktivitet i Norge, og lige meget hvilket niveau du er på, er der en rute til dig. Keiservarden, 366 m, er en forholdsvis nem rute og samtidig en fantastisk naturoplevelse. For en rute med lidt mere stigning, kan Steigtind, 793 m, anbefales. Fra toppen kan man se over til Kjerringøy, en populær ø, der ligger lige udenfor byen. Områdets højeste bjerg kræver lidt mere rutine, til gengæld kan du fra toppen af Lurfjelltind, 1.284m, opleve en panoramaudsigt over området, så langt øjet rækker.

 

5. Mærk adrenalinens sus

Klatre i bjergene i Bodø

Hvis du vil tage vandreturen til det næste niveau, så er området også fuld af klatreruter. Selv uden nogen klatreerfaring kan du være med hos Nordland Turselskap, der tilbyder klatreture til steder som Stetind, 1.392m, sammen med erfarne guider. De eneste krav er, at du er i nogenlunde form, og ikke er bange for højder, da klatreturene er fysisk krævende. Som alternativ til klatreturen kan aktiviteter som kanoture, rapelling eller gletcherture anbefales. I Bodø ligger starten på en at landets mest berømte gletchere, Svartisen.

 

6. Midnats golf

Bodo golfpark

Bodø er en drømmelokation for golf entusiaster. I sommermånederne kan man spille golf til sent ud på aftenen i skæret fra midsommersolen. Bodø Golf Park, også kendt som Salten Golf Club, er det perfekte sted at nyde de rolige kystnære omgivelser, mens du spiller dig gennem den 18 huller lange fairway.

 

7. Stenaldermad

Rejs tilbage i tiden hos Tuvsjyen og lær om stenalderen. Tuvsjyen ligger midt i den uberørte natur, på en lokation der faktisk kan dateres mere end 10.000 år tilbage, og som er en af Norges allerførste stenalderbopladser. Udover en guidet tur, giver denne kulturelle attraktion også mulighed for, at indtage middagen på samme måde som vor forfædre gjorde det; udelukkende tilberedt af traditionelle norske råvarer. Måltidet er tilberedt over et ildsted, der opvarmes af varme sten. Efter middagen kan man sidde rundt om bålet og lytte til historiske fortællinger.

 

8. Udkigsposter under midnatssolen

En af de bedste ting ved at rejse til Norge om sommeren er muligheden for at opleve den fantastiske midnatssol. Bodø er et af de bedste steder at opleve den, med mange udkigsposter, hvor dette fantastiske syn kan nydes. Et af de bedste udsigtspunkter er Rønvikfjellet, 164 m. Fra toppen kan man se byen, Lofoten øerne og de omkringliggende bjerge.

Når du vender tilbage til byen, kan du fortsætte med at nyde den smukke udsigt over halvøen fra Top 13 Rooftop Bar på Radisson Blu Hotel, Bodø . Som navnet antyder, er baren på 13. etage det perfekte sted at se den blændende midnatssol, mens du slapper af og fordøjer dagens oplevelser. Det er en garanteret perfekt afslutning på en aktiv dag i Nord Norges forblændende natur.

For mere information om hvordan du bedst oplever Bodø, kan Visit Bodø være behjælpelige med svar på de fleste spørgsmål om området.

Tell us what you think