5 danske designere, der vil få dig til at tage til København

København er kendt vidt og bredt som et paradis for enhver shopper eller modeinteresseret, og det er med god grund. Glem de udenlandske mærker, og nyd det store udvalg af dansk design. Tjek denne guide til vores foretrukne danske designere, og besøg de fem bedste forretninger i byen.

By Malene Birger

Woman-looking-at-clothes-on-the-rack-Shutterstock

Grundlæggeren, By Malene Birger, skabte mærket i 2003, og det har siden oplevet en hastig vækst over hele verden. Hendes kæmpesucces skyldes i høj grad hendes kunstneriske tilgang til moderne klassikere såvel som en kombination af rene linjer, dristige detaljer og kollektioner, der er nemme at bære. Opmærksomheden på detaljen og de fantastiske stoffer, der bruges, gør det nemt at forstå, hvorfor mærket er så populært. Hvis du er på jagt efter noget til at friske garderoben op med, enten farve- eller mønstermæssigt, så er det stedet at gå hen.

Adresse: Antonigade 10, 1106 København K (flagskibsbutik)

Day Birger et Mikkelsen

DAY-LB-by-Birger-et-Mikkelsen-Models_CREDIT Day Birger et Mikkelsen

© Day Birger et Mikkelsen

Det populære mærke sælger deres eget tøj, smykker og tilbehør til kvinder under navnene DAY og 2ND DAY, der er rettet mod yngre kvinder. Det blev grundlagt i 1997 og er stærkt inspireret af den tid, som grundlæggeren Keld Mikkelsen tilbragte i Asien. Mærket kendetegnes ved sine detaljer og håndværk, der fokuserer på broderi og perlearbejde på luksustøj til hverdagsbrug.

Adresse: Pilestræde 16, 1112 København K

Baum und Pferdgarten

Clothes-on-the-hanger-Shutterstock

De danske designere Rikke Baumgarten og Helle Hestehave grundlagde Baum und Pferdgarten i 1999. Lige siden starten har det vundet international anerkendelse og er bedst kendt for sin dualistiske kådhed. Kollektionerne er karakteriserede af deres fascination af kontrast, som ofte kan ses i brugen af lysmønstre på tykke, kraftige stoffer eller den muntre brug af farver og mønstre. Alt tøjet er af høj kvalitet, hvad angår både stoffer og detaljer, Deres forår/sommerkollektion i år er en blanding af blå og lyse nuancer, mønstre, interessante tilskæringer og faconer og selvfølgelig denim.

Adresse: Vognmagergade 2, 1120 København K

Designers Remix

10_CMYK_CREDIT Designers Remix

© Designers Remix

Stjernedesigner Charlotte Eskildsen er grundlægger af og kreativ direktør for det internationale modemærke Designers Remix. Kollektionerne omfatter færdigsyet tøj, sko og tilbehør, og designet er ligeså anderledes og uventet som de kvinder, der bærer det. Fantastiske stoffer og en bred vifte af stilarter, fra sexede sorte kjoler til hyggelige, strikkede sweatre, karakteriserer mærket. Der er virkelig noget for enhver stil i deres forretninger, så forvent at bruge masser af tid i prøverummet sammen med dine venner!

Adresse: Pilestræde 8D, 1112 København K

Samsøe & Samsøe

Striped-clothes-Shutterstock

Samsøe & Samsøe er en familiedrevet virksomhed, grundlagt af brødrene Klaus og Preben i 1993. De startede med at producere smykker i det indre København, men forretningen ekspanderede hurtigt til produktion af basis t-shirts, som nu er deres mærkeprodukt. Deres produktlinje omfatter alt fra jeans til kjoler og hatte og er meget nemt at bære, så du kan forvente at finde nogle nye favoritter, når du kommer forbi.

Adresse: Pilestræde 8C, 1112 København K, Danmark

Forbered dig på en gang seriøs indkøbsterapi, og glem for et øjeblik alt om internationale mærker. Når du er i Danmark, så gør som danskerne, og værdsæt det skandinaviske designs rene linjer, friske farver og perfekte silhouetter. Radisson Blu Royal Hotel, Copenhagen er det perfekte udgangspunkt, når du shopper i København.

Tell us what you think